Urimeligt, konkret

Stikord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
31. januar 2012 § 0 kommentarer § permalink

Everything came to pieces, the pieces broke into more pieces, and nothing could be encompassed by one idea. (Hofmannstall, Tbe Lord Chandlos Letter) Udenfor hvirvler snefnuggene rundt og jeg hører Dødens Triumf. Orgel, harmonika, percussion, klaver. Frosten er en let flyvsk enhed mellem vind og musik. I Blechers Hændelser fra den umiddelbare uvirkelighed (1936) driver » » »

Af de feberramte er kun få udruget. Minima Moralia m.m.

Stikord: , , , , , , , , , ,
30. januar 2012 § 0 kommentarer § permalink

Det viktiga är att du måsta låna också från dina egna tankar – Saariskoski 1 ”T.S. Eliot skrev kun, når han havde feber.” Det sagde en eller anden engang til mig – men hvem, hvem, hvem? – og omtalte det som en poetik. Hvis der virkelig var tale om det – at det var en » » »

Kapitel ett. Ordene som en sarthed

Stikord: , , , ,
29. januar 2012 § 0 kommentarer § permalink

Vi falder tilbage på hinanden og på de fraser hvormed vi aldrig behøver at udtrykke kærligheden bogstaveligt. Hendes krop mindede om Californien, hendes stemme om fløjl. Legetøj i bunker som faldt sammen. Nogle gange bilder jeg mig ind at det er mindet om andre, tidligere, fugle jeg hører. Duen jeg kaldte regnduen, månen jeg længtes » » »

Nogle få ord om intet. Efter minimalismen

Stikord: , , , , , , , , , , , , ,
26. januar 2012 § 0 kommentarer § permalink

Mennesket er et billedskabende væsen, som ender med at ligne det billede, det har skabt af sig selv – I. Murdoch Jeg tænkte engang på at male min lejlighed sort – Ray Johnson 1 Lad os bare begynde med slutningen: Det virkede, som om minimalismen ændrede æstetikkens natur. Den ændrede meget, men den ændrede faktisk » » »

Lars Norén. Af Murlod

Stikord: , , , ,
24. januar 2012 § 0 kommentarer § permalink

Otte af Noréns forsøg på at skrive sig frem til et øjeblik, hvor ordene går itu: 1 En splintren af dig, fra hjemkomst- holdepunkterne. Din sprogkulde hilser mig. 2 En splintren af dig samler dig, bærer. Hovene går over den, skærveskoede. Navnløshed sender derhen med ekstrem styrke, og løsnende kasket- skygge. Mundene hører efter, omkuldvæltede, » » »

Den hemmelige historie. Manifest uden underskrivere: to noter om anonymitet

Stikord: , , , , , , , , , ,
20. januar 2012 § 4 kommentarer § permalink

There’s gonna be some trouble A whole house will need rebuilding – Morrissey 1 ”I det 20. århundrede gik anonymitet ud af brug,” bemærker en af anmelderne af Anonymity: A Secret History of English Literature. ”Det er ikke oplagt for dagens læsere, at udgivelse og hemmelighedsfuldhed kan gå hånd i hånd.” Nej, i hvert fald » » »

Inger Christensen: Evighedsmaskinen

Stikord: ,
18. januar 2012 § 0 kommentarer § permalink

For ca et års tid siden nævnte en bekendt i en mindre forsamling, at han havde læst Evighedsmaskinen og pointerede, halvt overrasket, at den var virkelig god. Et par måneder efter var jeg i antikvariatet ved Rådshuspladsen og købte romanen med hjem. Romanen er fra 1964 og et af Inger Christensens tidlige værker. Fortællingen er » » »

Mitt krig, sviter. Ordene som fjendens sprog

Stikord: , ,
17. januar 2012 § 0 kommentarer § permalink

Jeg er dine fjender Har du mareridt om dem Jeg skal gøre dig fortræd Jeg skal gøre gengæld Jeg burde dræbe dig Jeg ser ingenting Jeg dræbte ham ikke Jeg er død Hvordan kan Jenny Tunedal tillade sig at kalde en bog ”Min krig”? Hvordan kan man skrive krigen ind i det intime rum? Alene » » »

Litteraturen som frizone og en mulig kollektiv radikalisering

Stikord: , , , , ,
16. januar 2012 § 9 kommentarer § permalink

I en note til Walter Benjamins essay om kunstværkets tekniske reproducerbarhed kan man læse følgende: ”Ægte” var det middelalderlige madonnabillede jo endnu ikke på det tidspunkt, det blev lavet; det blev det i løbet af de efterfølgende århundreder og mest omfattende måske i forrige. Citatet peger på den enkle observation, at det kun er gennem » » »

Grunden er den eneste figur #1

Stikord: , , ,
15. januar 2012 § 0 kommentarer § permalink

En verden der konstant bliver til. Jeg citerer Rosmarie Waldrop, som citerer Creeley. At gentage hinandens ord og skyde dem ind imellem sig. Os to, vi, vores. I hver sætning formes en ny retning at gå i. De daglige notater, underlaget, hverdagen. Pludselig er skriften og læsningen opløst og usammenhængende, som om det restløse, som » » »