Jeg adlyder mørket i Paul Celans ord – Norén 1 Bagest i en bog, skrevet henholdsvis på en af de sidste blanke sider og på et løst stykke papir, der var lagt ind dér, dukker to notater op: Jeg kan ikke huske noget godt om dig og intet om mig selv. Jeg ved ikke, hvem » » »

man byggede en trone til mig ville have at jeg skulle sidde der tage imod gaver og lytte til hyldester men først skulle det bevises at jeg var jeg og ingen anden eftersom jeg var svær at finde trak eftersøgningen ud   en del påstod at de havde set mig for nylig var jeg ikke » » »

1. “Tak for tilsendelsen af dit manuskript. Vi kan desværre ikke påtage os udgivelsen af det.” Forlaget Basilisk, Februar 2012. Egentlig er jeg lettet over afslaget. Det er 8-10 år siden, at jeg har sendt et manuskript til et forlag, først fordi jeg ikke havde noget at præsentere og siden, fordi jeg ikke ville præsentere » » »

Vi læste Olga Ravn modvilligt. Usympatisk. I hvert fald forsøgte vi en vis distance, men måtte give digtene, til trods for deres snakkesalighed og de evindelige assonansforskydninger, der mere og mere begyndte at ligne symptomer, at de krøb ind under huden, at de pirrede intellektet, at de i hovedkulds forløb lod en kritisk krop træde » » »